Q & A Basis WordPress kursus

Her introducerer jeg dig til de to WordPress temaer,

som er med i Basis WordPress kurset, og viser dig, hvordan det ser ud “indefra”.

Q: Hvorfor starter Basis WordPress kurset med et gratis tema?

A: Da jeg planlagde Basis WordPress kurset skulle jeg vælge, hvilket tema jeg ville tage udgangspunkt i.

Det var en større overvejelse, for jeg vil jo gerne lave et kursus, som er godt og overskueligt, og som samtidig giver dig de muligheder, du ønsker dig. Men da det er et Basis kursus, som giver et fundament, valgte jeg at starte ud med et godt, mobilvenligt og gratis tema fra en udvikler, som jeg har gode erfaringer med.

Den ene grund til, at jeg starter med det gratis tema i kurset er, at det skal være let at komme i gang uden ekstra udgifter.

Den anden grund er, at WordPress er meget mere end et tema, der er mange elementer, som du skal forholde dig til, når du lige starter op. Det bliver lettere at få det hele på plads, når du ikke skal ud i en masse med opsætning af et komplekst tema lige til en start.

Der er en del andre ting, det er vigtigt at vide omkring WordPress, og Basis WordPress kurset er til dig, som starter fra scratch eller som aldrig har fået den grundlæggende viden.Her fortæller jeg lidt mere om valg af WordPress tema på Basis WordPress kurset.

Nyt hold på Basis WordPress kurset starter 13. april 2017

Kurset kører over 4 uger, så du kan følge med skridt for skridt.
Du får mulighed for at følges med dine medkursister, stille spørgsmål og dele dine erfaringer i vores fælles Facebook gruppe.