Bliv del af et fællesskab og brug dit netværk

Som solo selvstændige har de fleste en relativt ensom hverdag. Du har mange ting, som skal gøres i din business og det er dig, der gør de fleste af dem.

Du betjener kunderne og hjælper klienterne. Du står for den daglige markedsføring. Du skaber nye produkter. Du svarer på emails, opdaterer din webshop, styrer booking af aftaler og fører måske også dit regnskab.

Det er også dig, som må hjælpe dig selv op, når du er udfordret. Når tvivlen banker på, når du mister modet, når kunderne er “urimelige”, når økonomien presser og når du skal lære nye mentale og praktiske færdigheder.

Hverdagsbilledet som solo selvstændig kan hurtigt blive ret ensomt. 

Heldigvis er løsningen lige om hjørnet.

Sam-skabelse og gensidig support

Vi må lære at række ud, gå sammen, støtte hinanden, heppe på hinanden og holde hinanden op på vores mål og intentioner.

Ved at være hinandens vidner, kan vi praktisere den nye tids ånd og opbygge business fra hjertet, helt ned i dagligdagen.

Det gør en kæmpe forskel, når der er nogen at sparre med. Du holder dig selv oppe på dine mål, du får konkret feedback og du har vidner på din proces.

Du kan eventuelt starte med at bruge en Facebook gruppe, som matcher din egen proces og interesser. Her har du en større gruppe, hvor du kan stille spørgsmål, dele og se, hvad andre har gang i.

Hvis du virkelig vil støttes og støtte andre, kan du søge efter en mindre og mere styret form for netværk, hvor der er større grad af nærvær og fokus.

Der findes forskellige mastermind grupper og online fora for selvstændige, og finder du sådan en, kan du jo overveje at være med.

Skab din egen mastermind gruppe

Du kan også skabe din egen lille gruppe. Der behøver ikke være mere end 2-4 med, før det rykker. Det vigtigste er, at dem som er med forpligter sig til at deltage på jeres aftalte møder, som sagtens kan være online på Zoom, Messenger eller lignenede. Aftal at mødes 1 time hver uge, eller to gange om måneden. Aftal hvor meget tid i hver især har til at dele, spørge og få feedback.

Intentionen med sådan en gruppe definerer I naturligvis selv. Et udgangspunkt kan være at I er der for at støtte hinanden, bakke hinanden op i jeres business og være hinandens vidner.

Del jeres visioner, og hold hinanden oppe på dem. Giv krammere, skub og ærlig feedback. Og mærk, hvordan I vokser i processen.

Gaven ved et støttende netværk er uvurderlig. Det at mærke et konkret nærvær fra ligesindede, og det at forpligte sig sammen med andre, kan flytte dig hurtigt i den retning, du ønsker.

Et andet aspekt er, at du bliver nødt til at slippe din tvivl og arbejde med de mønstre, som holder dig fast i det kendte. Din mastermind gruppe vil minde dig om, hvem du er og hvad du er i stand til. Du kan ikke så let gemme dig. I stedet kommer du ud over stepperne og deler dine talenter og gaver med verden.

Hurra.

Fællesskab omkring SHINING PEOPLE.

Når jeg har snakket med aktive selvstændige og med folk, som overvejer at starte op, nævner de fleste netværk og fællesskab som en stor udfordring.

Derfor har jeg lagt muligheden for at få en mastermind partner ind på det 9 måneders Gruppe Mentorforløb Solo Selvstændig Indefra og Ud.

Min yogaklub “KLUB YOGAFLOW” har tilknyttet en Facebook gruppe, hvor vi mødes hver mandag morgen til live yoga. Denne gruppe er samtidig et sted, hvor man kan dele sin proces, stille spørgsmål og kontakte ligesindede.

Desuden holder vi arrangementer her på matriklen, som åbner for fællesskab. Vi har et dejligt sted, langt fra naboer og langt nok fra byen til, at her er plads og ro, hvor vi (min mand Torben, og jeg) holder forskellige events. Du kan holde øje med fysiske arrangementer her på siden. 

NB: Du får alle mine 9 nøgler til succes som solo selvstændig, i en lækker PDF version, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies.  Læs mere