Nyhedsbreve, freebies og lister

Du kan vælge forskellige systemer til at samle email adresser og til at sende nyhedsbreve til de, som er tilmeldt din liste. De kan alle sammen det samme, nemlig samle email adresser og give dig mulighed for at sende nyhedsbreve til de folk, som har tilmeldt sig din liste.

En nyhedsbrev liste er en af de enkleste og mest personlige måder, du kan bruge til at kommunikere direkte til din målgruppe.

Du kan gøre dit nyhedsbrev ekstra tiltrækkende ved at dele tips, tricks, ideer og inspiration om det, du er ekspert i.

Et godt nyhedsbrev system skal give dig mulighed for at vedhæfte eller sende noget materiale som “freebie” – en tak for at melde sig på din liste. Det er også super godt, hvis systemet kan sende automatiske email-serier (autoresponders) ud, så du kan sende en række emails ud med information, ideer, videoer, lydfiler eller hvad du nu har på hjerte.

Alle nyhedsbrev systemer indeholder mulighed for, at du lægger tilmeldingsbokse på din hjemmeside og i f.eks popup bokse. Jeg vælger som regel at bruge et andet plugin til boksene, da dette giver stor fleksibilitet i design og funktion med en relativt lille indsats. Min favorit er Thrive Leads fra Thrive Themes.

De tre systemer, som jeg anbefaler er Aweber, Simplero og MailChimp.

Aweber

Aweber har en fast månedlig betaling, og til gengæld er det super let at bruge, og der er inkluderet autoresponders i abonnementet. Mulighed for individuelt design af nyhedsbreve og tilmeldingsbokse. Du kan have mange forskellige lister med tilmeldte.

Simplero

Simplero er et komplet system, hvor du kan sælge online produkter og sende nyhedsbreve. Det er temmelig komplekst, og du kan sende emails til folk, som fx har købt et bestemt produkt. Autoresponders er også inkluderet. Simplero har ikke de store muligheder når det gælder design af dine nyhedsbreve, det begrænser sig til et banner og billeder, som du lægger sammen med din tekst. Enkelt, overskueligt og brugbart.

MailChimp

MailChimp er gratis op til 2000 tilmeldte, men du skal betale ekstra for at sende autoresponder mail-serier. Du kan lave en eller flere personligt designede skabeloner til dine nyhedsbreve, og MailChimp er super fint til dig, som sætter pris på design og det visuelle indtryk af dine nyhedsbreve. Mulighed for mange forskellige lister.

Personlig rådgivning omkring nyhedsbrev lister

Du kan altid booke en personlig session, hvis du har brug for at få sparring på valg af nyhedsbrev system, eller gerne vil have konkret rådgivning omkring brug af nyhedsbrev, freebie, autoresponders, opsætning mm.