En hjemmeside som giver dig ro i maven

Hjemmeside erfaringer 

Din hjemmeside er stedet, hvor du samler al info om det, du tilbyder, så man let kan finde det, man søger.

Uanset hvor meget, du kommunikerer via de sociale medier, har du brug for en helt almindelig hjemmeside.

  • Hjemmesiden er din helt egen, du ejer selv indholdet (Facebook ejer det, du deler på FB og Instagram).
  • Indholdet på hjemmesiden bliver liggende, så dine kunder kan finde det (på sociale medier forsvinder det hurtigt i strømmen).
  • Du bliver primært fundet på Google via indholdet på din hjemmeside, og du kan søgeoptimere det. (Google og Facebook er konkurrenter og du vinder ved at være begge steder).
  • Hjemmesiden kan udvides med en blog, hvor du deler værdifuldt indhold (som bliver fundet år efter år).

Din største udfordring ved hjemmesiden er sandsynligvis, at den kan være uoverskuelig at komme i gang med.

Der er så mange muligheder for systemer og designs, og hvor skal man lige starte?

Det som virkelig betyder noget omkring din hjemmeside

Jeg kan lige så godt afsløre, at det ikke er designet som er det vigtigste på din hjemmeside (jeg er jo selv webdesigner – så jeg taler af erfaring )

Naturligvis skal layoutet og farverne gerne tale til dine kunder, og du skal selv blive glad, når du kigger på den. Vælg farvetoner, som du selv bruger og holder af.

Men du behøver altså ikke starte med et komplekst, dyrt og uoverskueligt design, for at blive fundet. Noget som er undervurderet, men som faktisk betyder rigtig meget på din hjemmeside er faktisk indholdet.

Altså de tekster, du skriver. Dine ord, og energien bag dine ord.

(selv om et billede siger mere end 1000 ord, har du stadig brug for ordene til at underbygge dine billeder). 

Brug tid på at skrive dine tekster. Skriv direkte til dine kunder, beskriv det, du har til dem, brug ord, som virkelig rammer din målgruppe.

Brug tid på dine tekster

Det kan være et trick at skrive som om det var en email, som du vil sende til en bestemt person (en kunde, klient eller ven som du kan hjælpe).

Du kan supplere med nogle enkle, flotte billeder, som underbygger dit budskab, – og gerne billeder med dig selv i action, med dine produkter, dit workspace, dine yndlingssteder, det som betyder noget for den, du er og det, du formidler.

Billeder som vil underbygge dit budskab på smukkeste vis – helt enkelt.

Nu har du sådan set basis for en super god hjemmeside 

Less is more

Du ved det sikkert godt. Det vigtigste er at få dit projekt ud over rampen, ud i verden, så du kan hjælpe nogle mennesker. Og du har ikke tid til at vente ALT for længe på at få hjemmesiden lavet. 

Start med en HELT ENKEL OPBYGNING med 4-5 sider:

Home
Om dig/dit projekt
Jeg Tilbyder
Referencer
Kontakt

Husk at de fleste visninger af hjemmesider foregår fra mobilen, hvor man gerne scroller ned over en side, for at få overblik. Derfor kan du med fordel lægge meget indhold på en side, når bare du adskiller afsnittene med tydelige overskrifter og måske et billede.

Jamen, kan jeg selv lave hjemmesiden?

Det korte svar er ja.

Du kan selv lave rigtig meget. Du vil muligvis ikke vælge at lave alt – da det kan tage alt for lang tid, og du jo helst skal fokusere på dit projekt, ikke på at blive webdesigner. Det var det, der skete for mig….

Pointen er, at du vil vinde virkelig meget ved at lære, hvordan du arbejder PÅ din hjemmeside.

Brug noget tid på at lære dit hjemmeside system lidt at kende, så du selv kan lægge tekster ind, skifte billeder og opdatere systemet.

  • Du overvinder frygten for teknik og for at gøre noget forkert.
  • Du får power til at handle, når du har noget nyt på hjerte (og ikke vente på at andre gør det for dig).
  • Du står stærkere økonomisk i den sårbare opbygningsfase.
  • Du lærer systemet at kende, så du har et godt grundlag for at vurdere, hvornår du vil uddelegere opgaver.

Der er flere gaver i denne nøgle:

  • Du får frihed
  • Du får ro i maven
  • Du overvinder frygten for teknik

 

Hjemmeside hjælp

Feng Shui Webdesign: Vil du have hjælp til hjemmesiden: Tjek mine webdesign pakker ud her.

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies.  Læs mere