WordPress

Hvorfor bruge WordPress ?

  • WordPress er super Google-venligt.
  • Du kan selv indsætte tekst og billeder, video.
  • Du kan selv styre hele sitet eller dele af det, når det er sat op.
  • Dine faste driftsudgifter er minimale.
  • Du får en bunke af muligheder for udvidelser og der kommer hele tiden mere til.

WordPress er oprindeligt skabt til blogging. Systemet er blevet super populært til salgssider og helt almindelig hjemmesider, og mulighederne udvikler sig hele tiden.

Der findes to forskellige versioner af WordPress:

  1. Den gratis blog version på WordPress.com hvor dit indhold ligger på WordPress.com serverne og den, som hedder
  2. Hosted WordPress, hvor du skal have et webhotel og et domænenavn og dermed selv ejer alt dit indhold.

Jeg arbejder kun med Hosted WordPress og hjælper dig naturligvis med at få købt domænenavn og vælge webhotel.

WordPress er også det helt rigtige valg, hvis du vil integrere blog og hjemmeside.

Du kan også få webshop, Simplero betalingssystem, nyhedsbrev, Facebook integration, medlemssider og meget mere til din WordPress side. Designet kan varieres og du kan få flere forskellige designs og opsætninger på dine sider. Kun fantasien sætter grænsen for, hvad vi kan skabe i WordPress.

Ændringer på din hjemmeside

Du kan som udgangspunkt selv vedligeholde og forny indholdet på din WordPress hjemmeside, når først grundlaget er på plads. Der er ikke noget, som er skjult eller låst. Indholdet er dine tekster og de billeder, som ligger sammen med teksterne samt på bloggen. Se nedenfor.

Ændringer i bokse, indstillinger af tilføjelser og lignende kræver lidt mere erfaring eller hjælp. Ændringer i temaet, som definerer udseende, farver, struktur, placering af indhold og basis billeder er noget mere komplekst og dette kan man ikke forvente selv at kunne ændre uden forkundskaber. Nogle ønsker at kunne alt selv – og vil lægge tiden i det – andre trækker på erfaren hjælp til ændringerne.

Indhold og design

Der er to helt grundlæggende og adskilte elementer i WordPress: Indhold og tema/design.

Indhold på et WordPress site

Indholdet er de tekster, billeder og andet indhold som du har på dit website. Du kan selv redigere i indholdet via kontrolpanelet i WordPress, som du får adgang til med et brugernavn og en personlig kode.

Indholdet kan ligge som blogindlæg og faste sider samt i sidebokse og bundtekst. Du kan ændre alt indhold direkte inde fra kontrolpanelet.

Det er som udgangspunkt dig selv, som leverer indholdet til dit WordPress site.

WordPress tema – design

Temaet der det, som klæder din hjemmeside på. Når man skifter tema er det kun designet, som ændres. Dine tekster og øvrige indhold præsenteres på en fuldstændig anden måde med det samme indhold alt efter hvilket tema, du bruger.

Temaet kan som udgangspunkt ikke redigeres fra kontrolpanelet. Det betyder, at farver, skrifttyper, baggrunde og opsætning af designet ligger fast, så du kun skal tænke på indhold, når du selv skal redigere dine tekster og indholdsbokse.

Du kan købe et WordPress tema online og selv lægge det på, så dit indhold præsenteres i den valgte “påklædning”.

Når du får Web Englen ind over dit projekt vil jeg hjælpe dig med at lægge dit indhold ind, så det fremstår harmonisk og så det hele går op i en højere enhed.

WordPress plugins – funktioner

Plugins er ekstra funktioner, som bruges til at få WordPress siden til at gøre forskellige nyttige og flotte ting.
Plugins vælges individuelt i hvert enkelt projekt. Jeg har en stak basis plugins, som bare skal med – og en håndfuld premium plugins (dem som koster noget), som du kan få med uden beregning.

Plugins kan f.eks:

  • Lægge billeder i flotte bokse
  • Tilføje e-mail tilmelding til din blog
  • Vise nyheder
  • Lave slideshows
  • Tage backup
  • Styre statistik
  • Lave søgeoptimering
  • Sikre din WordPress mod hackere
  • Spille musik
  • Vise video
  • og meget, meget mere ………

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies.  Læs mere